Knit & Relax CPH
Beach Top
Beach Top
Modellen:
Denne model strikkes nedefra og op, og er en simpel model, som strikkes på pind 5 mm for at gøre den let og luftig, men også lidt gennemsigtig.
Den nederste kant på kroppen, samt kanten foroven på toppen strikkes på pind 3 mm og strikkes dobbelt med en bølgekant. Kanten foroven, danner en løbegang til i-cord snoren.
Fra ærmegabet og op, strikkes toppen frem og tilbage på rundpind, samtidig med at der tages masker ind i begge sider.
Til sidst strikkes der en i-cord snor, som trækkes igennem løbegangen foroven på toppen og danner skulderstropperne.
Størrelse:
S (M) L (XL) 2XL
Brystmål:
83 (94) 106 (117) 128 cm (målt lige under ærmet)
Længde:
42 (43) 44 (45) 46 cm (målt fra toppen af kanten på for- eller bagside og ned).
Strikkefasthed:
18 masker x 26 pinde giver 10 x 10 cm i glatstrik på pind 5 mm
Vejledende pinde:
Rundpinde 5 mm og 3 mm i 80 cm samt strømpepinde 4 mm til i-cord snoren.
Garnforbrug:
Coast fra Holstgarn (løbelængde 350 m per 50 g) i FV Amber 100 (100) 100 (100) 100g
I størrels M brugt jeg 57 g – så man kan evt. satse og nøjes med 50 g til størrelse S og også størrelse M hvis man evt. udskifter i-cord snoren med et silkebånd etc. og evt. strikker en stribe i en anden farve.