Knit & Relax CPH
Remnants Slipover
Remnants Slipover
Modellen:
Modellen strikkes oppefra og ned, hvilket gør det let at tilpasse længden på kroppen. Efter der er strikket ribkant i halsen, strikkes der skulderudtagning omkring en maske i kontrastfarve (her i koksgrå). Derefter strikkes bærestykket frem og tilbage på rundpind indtil for- og bagside samles og kroppen strikkes rundt på rundpind.
Til sidste samles der masker op i ærmegabet og der strikkes en bred ribkant. Modellen er strikket med garnrester – derfor er dette en vejledende opskrift omkring maskeantal. Når der skriftes farve, strikkes der 6-8 masker med begge farver – derefter kan garnenderne bare klippes af.
Størrelse:
S (M) L (XL) 2XL
Brystmål:
90 (97) 107 (117) 123 cm (målt lige under ærmet)
Længde:
64 cm (målt bagpå inkl. ribkant i halsen og for neden). Længden er den samme i alle størrelser.
Strikkefasthed:
12 masker x 15 pinde giver 10 x 10 cm i glatstrik på pind 7 mm
Vejledende pinde:
Pind 7 mm rundpind 80 og 40 cm + evt. strømpepinde til ribkanten i halsen og ved ærmerne.
Garnforbrug:
SuperSoft fra Holstgarn (løbelængde 287 per 50 g) i assorterede farver: 90 (95) 105 (115) 120 g
Kid Silk Mohair fra Drops (løbelængde 210 m per 25 g) i assorterede farver: 60 (65) 70 (75) 80 g
Nepal fra drops (løbelængde per 50 g = 75 m) i assorterede farver: 330 (360) 395 (430) 455 g
Modellen er strikket med garnrester i forskellige kvaliteter. Som udgangspunkt strikkes der med en tråd Nepal, 1 tråd SuperSoft og en tråd Kid Silk. Men da der netop er tale om et resteprojekt kan man sagtens bruge andre garnkvaliteter – bare man nogenlunde overholder strikkefastheden.