Knit & Relax CPH
Ribbed Friday Sweater
Ribbed Friday Sweater
Modellen:
Modellen strikkes oppefra og ned, hvilket gør det let at tilpasse længden på ærmerne og kroppen.
Halsen er strikket med en høj halskant. Hvis man ikke ønsker den høje halskant, kan ribkanten bukkes ned og syes fast på vrangsiden, så man i stedet får en tyk flot ribkant.
Bærestykket strikkes i rib, bestående af 2 ret og 2 vrang, mens krop og ærmer strikkes i glatstrik.
Størrelse:
S (M) L (XL) 2XL
Brystmål:
96 (104) 112 (120) 128 cm (målt lige under ærmegabet)
Længde:
60 cm målt bagpå inkl. ribkant i halsen – gælder alle størrelser
Strikkefasthed:
20 masker x 28 pinde giver 10 x 10 cm i glatstrik på pind 4,5 mm
Vejledende pinde:
Pind 4,5 mm (rundpind 40 og 80 cm + strømpepinde til ærmerne, hvis der ikke strikkes med magic-loop teknik). Ribkanterne i halsen, ærmerne og forneden på kroppen strikkes på pind 3,5 mm (rundpind 40 og 80 cm + strømpepinde til ærmerne, hvis der ikke strikkes med magic-loop teknik).
Garnforbrug:
Mayflower Easy Care: 250 (250) 250 (300) 300 g FV: 074 Kabaret Rød (Løbelængde 50 g = 185 m)
Mayflower Kid Silk 125 g (125 g) 125 g (150 g) 150 g FV: 31 Pink (Løbelængde 25 g = 195 m)
Modellen strikkes med 1 tråde Easy Care og 1 tråd Kid Silk