Knit & Relax CPH
Sunny Delight Cardigan
Sunny Delight Cardigan
Modellen:
Modellen strikkes oppefra og ned, hvilket gør det let at tilpasse længden på kroppen og ærmerne. Efter der er strikket ribkant i halsen, strikkes der skulderudtagning, omkring en enkelt maske, som strikkes i drejet ret. Samtidig strikkes der efter diagram, for at strikke hulmønsteret, som går igen på hele cardiganen. Modellen strikkes frem og tilbage på rundpind. Først strikkes ryggen derefter henholdsvis højre- og venstreforside indtil for- og bagside samles og kroppen strikkes færdig. Til sidst samles der masker op i ærmegabet og ærmerne strikkes.
Størrelse:
S (M) L (XL) 2XL
Brystmål:
89 (102) 115 (128) 141 cm (målt lige under ærmet, og når ribkanterne foran ligger kant mod kant).
Længde:
57 (59) 61 (63) 65 cm (målt bagpå inkl. ribkant i halsen og for neden).
Strikkefasthed:
21 masker x 32 pinde giver 10 x 10 cm i mønsterstrik på pind 4 mm (efter vask og blok), hvor mønsteret er let strakt, så man kan se vrangmaskerne.
Vejledende pinde:
Pind 4 mm (80 cm + strømpepinde til ærmerne, hvis der ikke strikkes med magic-loop teknik) til hulmønsterstrik på krop og ærmer. Pind 3 mm til ribkanterne (rundpind 40 og 80 cm + strømpepinde til ærmerne, hvis der ikke strikkes med magic-loop teknik).
Garnforbrug:
Arwetta fra Filcolana (50g = 210 m) Farve (FV) 334 Light Blush:
250 (250) 300 (300) 350g
Tilia fra Filcolana (25g = 210 m) Farve (FV) 321 Sakura: 125 (125) 150 (150 175g
Modellen strikkes med en tråd Arwetta og en tråd Tilia igennem hele arbejdet.